Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Øjenvidne til politidrab i Paris: 'Der var panik og kaos'

21. april 2017 05:48
27 0

Torsdag aften blev en betjent dræbt, da der blev åbnet ild fra en bil på den travle gade Champs-Elysées i centrum af den franske hovedstad Paris.

- Jeg så tre personer komme kørende i en grå Audi. De åbnede ild mod politiet og dræbte en af betjentene, fortæller Alex Fofana, der oplevede skyderiet på tæt hold.

- Jeg kom gående ad Champs-Elysées, på den modsatte side af gaden, da jeg hørte det første skud, siger Amine, der også overværede skyderiet.

- Instinktivt vendte jeg mig mod lyden og hørte så de andre skud. Jeg så manden falde sammen. Bagefter så jeg politiet sikre området. Der var mennesker der løb rundt overalt. Der var panik og kaos, siger Amine.

Frankrigs præsident Hollande sagde på et pressemøde torsdag aften, at omstændighederne omkring skyderiet peger på, at det har karakter af terror.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0