Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Østrigsk kvinde får erstatning efter ombytning som baby

13. juni 2017 11:21
42 0
Østrigsk kvinde får erstatning efter ombytning som baby

I 1990 kom Doris Grünwald til verden. Men i timerne efter hendes fødsel, blev hun byttet om med en anden nyfødt baby. Det har retten i Østrig nu slået fast.

De østrigske sundhedsmyndigheder er nu blevet dømt til at betale 90.000 euro som kompensation for ombytningen for 27 år siden.

- Hele min krop rystede. Det var, som om jorden under mine fødder forsvandt, sagde Doris Grünwald ifølge The Guardian til den østrigske avis Kronen Zeitung sidste år.

Ombytningen skulle være sket på universitetshospitalet i Graz i 1990. Men hospitalet tvivler på, at det skete hos dem, og derfor vil de østrigske sundhedsmyndigheder ifølge The Guardian appellere dommen. De mener ikke, det er bevist, at ombytningen skete på hospitalet.

Indtil videre står de østrigske myndigheder dog til at betale erstatning på 30.000 euro til både Doris Grünwald og begge hendes forældre.

Hospitalet iværksatte sidste år et projekt for at finde ud af, hvem den anden baby var. De gav de 200 børn, som blev født på omtrent samme tid som Doris Grünwald, mulighed for at tage gratis DNA-prøver sammen med deres mødre.

Indtil videre har 30 kvinder benyttet sig af tilbuddet, men den anden baby er endnu ikke fundet, og Doris Grünwald ved derfor stadigvæk ikke, hvem hendes biologiske forældre er.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0