Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

26 års tørke ender: Atalanta og Cornelius skal spille i Europa

14. maj 2017 10:05
38 0
26 års tørke ender: Atalanta og Cornelius skal spille i Europa

Med et point mod AC Milan i aftes har Atalanta sikret sig en plads i europæiske fodbold i den kommende sæson.

Holdet fra Bergamo spillede i aftes 1-1 mod AC Milan, og det ene point har sikret dem en plads i Europa League i den kommende sæson.

Danske Andreas Cornelius skifter til klubben efter denne sæson, og han kan nu glæde sig til at komme ud i Europa.

Atalanta kom foran kort inden pausen, da Andrea Conti scorede til 1-0. De skulle kun bruge et point for at sikre sig europæiske kampe i næste sæson, så deltagelsen var stadig i hus, da Gerard Deulofeu udlignede til 1-1 for Milan.

Alligevel ærgrer det ene mål en af holdets angribere, selvom de er i Europa.

- Det er lidt bittert, at de scorede. Vi lavede en fejl, og den scorede Milan på. Men vi opnåede vores mål. Vi startede med at drømme om Europa omkring jul, og nu har vi endelig nået vores mål, siger Atalanta-angriberen Alejandro "Papu" Gomez.

Atalanta indtager nu femtepladsen, seks point foran AC Milan med to resterende runder.

Fjerde til sjettepladsen kvalificerer sig til Europa League, som Atalanta ikke har deltaget i siden 1991.

Atalanta er nu på vej til at slutte foran begge Milan-klubber for første gang nogensinde. Det er ligeledes klubbens bedste placering siden 1948.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0