Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

8. film i hurtig bil-serie slår salgsrekord

17. april 2017 09:47
37 0

'The Fate of The Furious' har fået den største åbningsweekend for en film nogensinde.

Med en indtjening på omkring 3,7 milliarder kroner har den ottende film i serien 'Fast and Furious' slået salgsrekorden for den største åbningsweekend for en film.

'The Fate of The Furious', som den aktuelle film hedder, slår dermed den hidtidige rekord, som tilhørte 'Star Wars: The Force Awakens', efter filmens premiere i 2015. Det skriver CNN.

Det kan dog have en stor betydning, at 'The Fate of The Furious' også havde premiere i Kina, som er et kæmpe filmmarked. Først en måned efter 'Star Wars: The Force Awakens' havde international premiere, fik den premiere i Kina.

'The Fate of The Furious' har skuespilleren Vin Diesel i hovedrollen, og Felix Gary Gray har instrueret den. Den første 'The Fast and the Furious' film havde premiere i 2001, og filmene om hurtige biler og hårdtpumpede fyre er Universals største franchise-succes nogensinde.

Filmselskabet har allerede annonceret, at der kommer en 9. og 10. film i henholdsvis 2019 og 2021.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0