Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

- Alt er åbent, siger Guardiola efter sejr i topbrag

4. januar 2019 08:19
2098 0

Manchester City-manageren hylder sine spillere, som han kalder frygtløse efter torsdagens sejr over Liverpool.

Sejren betyder, at Josep Guardiolas mandskab hænger på Liverpool, der med en sejr kunne have udbygget sit forspring til City til ti point. I stedet er der nu fire point mellem de to hold.

- Vi er glade for denne sejr, fordi den mindsker pointforskellen. Alt er åbent nu, sagde den spanske manager efter torsdagens sejr ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sejren kom i hus efter mål af Sergio Agüero og Leroy Sané i en kamp, hvor det i det meste af opgøret lykkedes City at tæmme Liverpools frygtindgydende angribere.

- Jeg er stolt af holdet. Vi vidste, at det var en finale. Hvis vi tabte, ville det være slut.

- Al kredit til disse fantastiske spillere. Vi var meget pressede, men vi var ikke bange, vi havde ingen frygt.

- Vi slog et fantastisk hold. Vi var fremragende fra første minut, sagde Guardiola torsdag.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0