Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Amerikansk serieveteran er gået bort

15. maj 2017 06:35
13 0
Amerikansk serieveteran er gået bort

Powers Boothe, der markerede sig i serier som 'Deadwood' og '24 timer', er død i sit hjem i Los Angeles.

Den amerikanske skuespiller Powers Boothe er død i en alder af 68 i sit hjem i Californien. Det skriver flere medier, deriblandt CBS News.

Powers Boothe har spillet med i utallige film men er bedst kendt for sit arbejde i flere af verdens bedst kendte serier.

- Det er desværre sandt. Powers er død af naturlige årsager og sov stille ind. Der vil blive afholdt en begravelse i Texas, hvor han var fra, skriver Powers Boothes talsmand, Karen Samfilippo, til CBS News.

Skuespilleren havde en række roller i film op gennem 1980'erne og markerede sig i 1993 for sin rolle i westernfilmen 'Tombstone', hvor han spillede sammen med blandt andre Val Kilmer og Kurt Russel.

Efterfølgende spillede han med i det store hit 'Sin City', hvor han spillede den korrupte og skurkagtige senator Ethan Roarke.

I takt med, at tv-serierne har vundet frem, har Powers Boothes karriere fået nyt liv. I 2004 spillede han Cy Tolliver, hotelejer og alfons, i serien 'Deadwood'.

Få år senere fik Powers Boothe store roller i serier som '24 timer', 'Hatfields & McCoys' og 'Agents of S.H.I.E.L.D.S'.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0