Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Anti-abortforening vil frivilligt fjerne klistermærker

5. september 2017 15:45
27 0
Anti-abortforening vil frivilligt fjerne klistermærker

Foreningen Retten til liv mener dog ikke, at de har gjort noget ulovligt.

- Vi har ikke gjort noget ulovligt, men nu fjerner vi alligevel klistermærkerne.

Sådan lyder meldingen fra anti-abortforeningen Retten til Liv, som natten til lørdag satte 20.000 klistermærker op i Aarhus Midtby.

Aarhus Kommune kræver, at foreningen fjerner alle klistermærkerne inden kl. 12 i morgen, de mener, der er tale om hærværk.

Det mener landssekretær i Retten til liv, Ellen Højlund Wibe, bestemt ikke.

- Vi har skrevet til kommunen, at vi stadig ikke kan finde den hjemmel i loven, som Aarhus kommune påpeger. Vi kan kun se af paragraf 81, at man ikke må placere genstande, der er til gene for trafikken. Men når det er sagt, så vil vi gerne rydde op efter os. Vi gør det af venlighed, siger Ellen Højlund Wibe.

Foreningen Retten til Liv vil dog gerne have frist til søndag for at nå oprydningsarbejdet.

- 20.000 klistermærker er mange, det vil komme til at tage tid, siger talsmanden.

Ellen Højlund Wibe tilføjer, at en debat om paragraffer ikke skal tage fokus fra det, det handler om, for foreningen.

- Det handler jo om de ufødte og deres stemme og menneskerettigheder - ikke om paragrafrytteri.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0