Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Barcelona modtager penge: Neymar klar til PSG-debut

11. august 2017 11:46
40 0

Neymars træner med i PSG for første gang

FC Barcelona har modtaget sin andel for Neymar-handlen, og brasilianerens spillercertifikat er overført.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar kan se frem til at få debut for Paris Saint-Germain (PSG) på søndag ude mod Guingamp efter milliardhandlen fra FC Barcelona.

Det Franske Fodboldforbund (FFF) bekræfter, at man har modtaget Neymars spillercertifikat fra Det Spanske Fodboldforbund.

Neymar har gået i uvished omkring, om han måtte se kampen fra sidelinjen, da Barcelona havde bedt Det Spanske Fodboldforbund om at beholde spillerens licens, indtil klubben modtog betaling på 222 millioner euro (1,65 milliarder kroner).

De penge skulle Barcelona ifølge det franske nyhedsbureau AFP og fodboldmediet Goal have modtaget fredag.

Ifølge Barcelona er det normal procedure, at overførsler skal valideres, før spillernes licenser kan frigives.

3. august bekræftede PSG, at man havde indgået en fem år lang kontrakt med Neymar.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0