Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Bilfabrikant tilbagekalder over en million biler

12. maj 2017 13:56
44 0
Bilfabrikant tilbagekalder over en million biler

Fiat Chrysler tilbagekalder bilerne på grund af en alvorlig softwarefejl.

En softwarefejl har resulteret i, at Fiat Chrysler tilbagekalder næsten 1,3 millioner pickups på verdensplan.

Softwarefejlen gør, at bilernes airbag i passagersiden ikke udløses i tilfælde af uheld, hvor bilens undervogn bliver ramt.

Fejlen har ifølge Fiat Chrysler muligvis resulteret i, at en person er død, og at to personer er kommet til skade i en forbindelse med en ulykke.

Bilerne, der tilbagekaldes, er af mærket Ram i modellerne 1500, 2500 og 3500 fra årene 2013 til 2016.

1,02 millioner af bilerne tilbagekaldt i USA, 216.000 i Canada og næsten 22.000 i Mexico.

Bilfabrikanten oplyser desuden, at 21.530 biler uden for Nordamerika og Mexico tilbagekaldes. Det fremgår ikke, hvilke lande det drejer sig om.

Ifølge Fiat Chrysler vil tilbagekaldelserne begynde i slutningen af juni.

For at komme problemet til livs vil bilfabrikanten omprogrammere bilernes computer. Skulle man selv opleve fejlkoden, kan det midlertidigt løses ved at genstarte bilen, oplyser Fiat Chrysler.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0