Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Cornelius-scoring bremser lang PSG-stime

2. december 2018 22:24
64 0
Cornelius-scoring bremser lang PSG-stime

Andreas Cornelius blev sendt på banen for Bordeaux med 12 minutter igen, og kort efter kunne den danske landsholdsangriber lade sig hylde.

På et fremragende hovedstød pandede Cornelius bolden i mål til 2-2 med seks minutter igen af opgøret hjemme mod storklubben Paris Saint-Germain.

De regerende franske mestre mødte op med 14 sejre i lige så mange kampe, men målet af Cornelius blev kampens sidste, og dermed sluttede opgøret 2-2.

PSG topper stadig suverænt ligaen med 43 point, mens Bordeaux ligger på 11.-pladsen med 18 point.

Ud over Andreas Cornelius så måtte også Lukas Lerager tage plads på bænken hos Bordeaux, og der blev danskerne siddende i hele kampen.

PSG mødte frem med superstjernerne Neymar og Kylian Mbappé, og Neymar bragte gæsterne foran 1-0 efter godt en halv time.

Jimmy Brian udlignede for hjemmeholdet efter 53 minutter, inden Mbappé sikkert hamrede bolden i mål til parisisk 2-1-føring med 24 minutter igen.

Så kom Andreas Cornelius på banen i det 78. minut, og seks minutter senere slog danskeren til.

Maxime Poundje sendte bolden ind i feltet fra venstre side, og Cornelius tvang sig forbi Thiago Silva og pandede bolden i netmaskerne.

Med to minutter igen var Andreas Cornelius tæt på at komme til endnu en hovedstødschance, men PSG fik afværget situationen.

Derved blev det ved sæsonens anden ligascoring for danskeren, som altså standsede PSG's stime af udelukkende ligasejre i denne sæson.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0