Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Courtois om Real-skifte: En drengedrøm går i opfyldelse

9. august 2018 12:38
70 0
Courtois om Real-skifte: En drengedrøm går i opfyldelse

Thibaut Courtois er officielt præsenteret hos Real Madrid. Han får en seksårig kontrakt.

VM-turneringens bedste målmand, Thibaut Courtois, har bestået sit lægetjek og er præsenteret i Real Madrid. Han har skrevet under på en seksårig kontrakt.

Under præsentationen på Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu, fortalte han, hvor vigtigt et skifte det var for ham.

- Jeg har drømt om det her, siden jeg var barn. Jeg ved, hvordan det er at spille mod Real Madrid, men nu er det blevet min tur til at spille for dem, siger Thibaut Courtois.

Courtois har to børn, der bor med deres mor i Madrid. Ved præsentationen løftede han sløret for, at det var en vigtig faktor i klubskiftet.

- Jeg vil være tættere på min familie. Derfor vil jeg sige tak til alle, der har gjort det her skifte muligt, siger Courtois.

Han forlader dermed Chelsea, hvor han de seneste fire sæsoner har spillet 154 kampe. Fra 2011 til 2014 lejede Chelsea ham ud til Real Madrid-rivalen Atlético Madrid.

Keylor Navas, der de seneste år har været Real Madrids førstemålmand, har imidlertid ikke tænkt sig at forlade klubben uden kamp.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0