Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Coutinho scorer første Barcelona-mål i pokaltriumf

8. februar 2018 22:49
190 0
Coutinho scorer første Barcelona-mål i pokaltriumf

FC Barcelona er klar til endnu en spansk pokalfinale efter en 2-0-sejr ude over Valencia torsdag aften.

For femte år i træk er FC Barcelona klar til finalen i den spanske pokalturnering i fodbold, Copa del Rey.

Torsdag aften vandt storholdet 2-0 ude over Valencia i returkampen i semifinalen, og med samlet 3-0 er Barcelona klar til at møde Sevilla i finalen.

Philippe Coutinho scorede sit første mål for Barcelona, få minutter efter at han var blevet skiftet ind fra begyndelsen af anden halvleg.

Luis Suarez lavede et godt forarbejde i venstre side, og Philippe Coutinho fik med en teknisk svær afslutning bragt gæsterne foran.

Valencia havde ellers været tæt på at komme foran i første halvleg, da Rodrigo headede bolden på overliggeren.

Efter 73 minutter måtte Barcelona-målmand Jasper Cillessen levere en klasseredning, da Valencias José Gaya afsluttede fra tæt hold.

I stedet lukkede Barcelona kampen definitivt, da Luis Suarez lagde op til Ivan Rakitic' scoring til 2-0.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0