Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

DR i Tyskland: Rørende mindestund for 16 elever

25. marts 2015 09:03
22 0
DR i Tyskland: Rørende mindestund for 16 elever

Seksten elever fra en 10. klasse og to lærere fra Joseph-König-Gymnasium i den tyske by Haltern am See var ombord på det Germanwings-fly, der forulykkede tirsdag.

- Der er naturligvis en kæmpe sorg her i byen. Jeg kan bedst beskrive det med stilhed. Da vi kom til byen i går og kom ned til skolen i aftes var der stille.

- Folk var meget, meget kede af det. Der var folk, der græd. Der var folk, der krammede. Der var hundredvis af mennesker, der kom og gik her til skolen og lagde blomster og tændte lys. Og ingen sagde noget. Det var meget rørende, siger Maria Thuesen.

Eleverne var på vej fra en udvekslingsrejse i Spanien, hvor de havde boet hos en spansk 10. klasse i en uge. Det var på vejen hjem fra Spanien, at flyet med elever og lærere fra Joseph-König-Gymnasium styrtede ned.

Tirsdag aften blev der holdt mindehøjtidelighed i byens kirke, men folk dukkede stadig op ved skolen for at lægge og blomster og tænde lys.

- Det var især unge og børn med deres forældre, der var her for at lægge blomster i går og egentlig bare for at stå og kigge på lysene. Der var virkelig stille, og det var tydeligt at mærke, at det var en by i stor sorg, siger Maria Thuesen.

- Alle kender alle, så folk der var her kender enten nogen ellers har de børn på skolen. Så det er en hel by, der er blevet ramt.

- Alle er velkomne til at komme på skolen, og man kunne se i dag, at der er masser af børn, der er kommet i skole, siger hun.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, den franske præsident Francois Hollande og den spanske premierminister, Mariana Rajoy deltager i en mindehøjtidelighed nær ulykkesstedet i det sydlige Frankrig.

150 personer var ombord på Airbus-flyet fra det tyske lavprisselskab Germanwings, da det tirsdag formiddag blev knust mod en bjergside i Alperne på ruten mellem Barcelona, Spanien og Düsseldorf, Tyskland.

De fleste passagerer var tyskere og spaniere, mens også en dansker var ombord på flyet. Alle passagerer og besætningen på flyet forventes ankommet.

Årsagen til flyulykken er endnu ukendt, og piloten, der fløj flyet, beskrives som erfaren. Han havde fløjet for Lufthansa og Germanwings i mere end ti år og havde fløjet Airbus i over 6.000 timer.

Sidste tjek af flyet skete mandag, hvor man rettede et problem med næsehjulet, mens det seneste fulde gennemsyn af flyet skete i 2013 - helt efter reglerne.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0