Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Ejere af NFL-hold køber fodboldklub

29. december 2018 05:18
2344 0
Ejere af NFL-hold køber fodboldklub

Dee og Jimmy Haslam går ind i fodbold. Parret, der ejer Cleveland Browns, har købt MLS-klubben Columbus Crew.

Ejerne af NFL-holdet Cleveland Browns, Dee og Jimmy Haslam, får mere at se til i den kommende tid.

Parret har nemlig kastet sig over fodbold og købt klubben Columbus Crew, som befinder sig i den bedste amerikanske fodboldliga, Major League Soccer (MLS).

Ligesom Cleveland Browns spiller Columbus Crew i delstaten Ohio, og Haslam-parret har ved købet garanteret, at Columbus-holdet bliver i samme by.

- Gennem processen er det blevet klart, at Crew hører til i Columbus, og vi er glade for at være nået til enighed om at overtage ejerskabet af MLS-klubben og styre Columbus Crew, siger Haslam-parret i en pressemeddelelse.

Columbus Crew har danskamerikaneren Niko Hansen i truppen, og tidligere har den nu pensionerede fodboldspiller Emil Larsen også været i klubben.

Før Dee og Jimmy Haslam gik ind i dialogen om at overtage klubben, var der tegn på, at klubben ville flytte til Austin i Texas. MLS forventes at starte et hold i den texanske by.

Dee og Jimmy Haslam har ejet Cleveland Browns siden 2012, hvor de købte klubben af Randy Lerner. Gennem deres periode i klubben har holdet i flere sæsoner været blandt de dårligste i NFL.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0