Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Enkelte kystområder er ramt af olieudslip i Aabenraa

8. september 2017 17:14
27 0
Enkelte kystområder er ramt af olieudslip i Aabenraa

Myndighederne skal nu rense de forurenede områder, efter at 200.000 liter dieselolie er sluppet ud i Aabenraa Havn.

Forureningen efter et olieudslip ved havnen i Aabenraa omfatter enkelte kystnære områder i den nordlige del af Aabenraa Fjord.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Det sker, efter at beredskab fredag har arbejdet på at begrænse skaderne.

Det er området omkring Skarrev, der er blevet forurenet. Lørdag vil myndighederne rense området.

Politiet fik meldingen om udslippet af olien torsdag omkring middag. Den lækkede olie stammer fra et tankanlæg på virksomheden Dan-Balt. De nærmere omstændigheder har politiet dog ikke ønsket at kommentere.

Foruden politiet har Brand og Redning Sønderjylland, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet arbejdet i Aabenraa. Forsvarets Operationscenter har også været tilkaldt.

De sendte to miljøskibe, som fredag hjalp til, men deres opgave er nu færdig, oplyser vagtholdslederen.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0