Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Det er løgn! Her bliver prismodtagere overrasket med kongelig hæder og skjult kamera

26. november 2017 15:00
151 0

Det var ikke et helt almindeligt møde, årets modtagere af Kronprinsparrets Priser blev indkaldt til inden årets prisuddeling.

Men årets fire modtagere af Kronprinsparrets Priser blev i virkeligheden lokket i et baghold af den mere positive slags.

De blev nemlig alle bedt om at troppe op i Bikubenfondens lokaler for at høre om organisationens arbejde, troede de.

Men i virkeligheden var de blevet inviteret for at få af vide, at de var blevet valgt som årets modtagere af henholdsvis Stjernedryspriserne, Kronprinsparrets Sociale Pris og Kronprinsparrets Kulturpris.

- Det er løgn, udbrød designer Cecilie Bahnsen, da Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen endelig afslørede, at hun var en af årets to modtagere af Stjernedryspriserne.

- Jeg er meget, meget rørt. Den falder på et tørt sted, lød det endvidere fra den talentfulde designer, der lørdag fik overrakt prisen af Kronprinsesse Mary i Jysk Musikteater i Silkeborg.

- Det kommer helt bag på mig, lød det prompte fra Karin Verland, direktør for Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, da Søren Kaare-Andersen efter en længere snak fortalte, at Dignity i år var modtager af Kronprinsparrets Sociale Pris.

Hvad de fire prismodtagere heller ikke vidste var, at mødet hos Bikubenfonden blev optaget med skjult kamera.

Se også, hvordan årets modtager af Kronprinsparrets Kulturpris, komponistduoen Den Sorte Skole og Stjernedrysprismodtageren, podcastduoen Third Ear, reagerede, da det blev afsløret, at de skulle modtage den kongelige hæder i videoen øverst i artiklen.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0