Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Det er ikke sjovt at være professionel fodboldspiller

20. april 2017 07:19
10 0

Laudrup: Det er ikke sjovt at være professionel fodboldspiller

Han har opnået alt, hvad der er værd at opnå som fodboldspiller. Alligevel synes Michael Laudrup ikke, at det er sjovt at være professionel.

Han har vundet Mesterholdenes Europa Cup, det nuværende Champions League, med Barcelona. Han har vundet La Liga i alt fem gange med Barcelona og Real Madrid. Han har vundet Serie A med Juventus.

Michael Laudrup er en af de bedste og mest vindende danske fodboldspillere nogensinde, og han har en lige så imponerende landsholdskarriere bag sig.

I 104 landskampe nåede han både at spille EM-semifinale i 1984 og som anfører at føre Danmark til det bedste VM-resultat nogensinde: VM-kvartfinalen i 1998.

Alligevel har livet som professionel fodboldspiller ikke været en udpræget fornøjelse for Laudrup.

- Nej, det er ikke sjovt. Det er sjovt at spille, når man er ung. Det er sjovt at spille, når man er gammel, men det er ikke sjovt, når det er topprofessionelt.

- Uanset hvor god du bliver, så er det en cirkel. Du starter med at spille for sjov, og så når du et niveau, hvor du bliver professionel og kommer til de store klubber. På et tidspunkt går du tilbage og slutter med at spille for sjov, siger Michael Laudrup i Talkshowet Meyerheim.

Michael Laudrup skiftede til italienske Lazio som 19-årig i 1983 og spillede derefter 15 år i udlandet inden han i 1998 indstillede karrieren som Ajax-spiller.

KB (1981), Brøndby (1982-83), SS Lazio (1983-85), Juventus (1985-89), FC Barcelona (1989-94), Real Madrid (1994-96), Vissel Kobe (1996-97), Ajax Amsterdam (1997-98)

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0