Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Europæiske lande sender hjælp til skovbrand i Portugal

18. juni 2017 10:22
36 0
Europæiske lande sender hjælp til skovbrand i Portugal

Frankrig og Spanien har sendt fly afsted til Portugal. De skal hjælpe med at slukke en voldsom skovbrand.

En voldsom naturbrand i Portugal har fået EU til at aktivere en særlig ordning, så man kan hjælpe portugiserne med at få styr på flammerne.

EU aktiverer sin såkaldte civilbeskyttelsesordning for at hjælpe til med at bekæmpe ilden.

- Frankrig har stillet tre fly til rådighed gennem EU's civilbeskyttelsesordning, og de vil hurtigt blive sendt afsted for at hjælpe de lokale redningsfolk, siger EU's kommissær for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides.

Skovbranden brød af endnu ukendte årsager ud lørdag eftermiddag. Knap 600 brandfolk og 160 slukningskøretøjer blev sat ind for at få kontrol over flammerne.

- Antallet af døde kan fortsat stige, siger Portugals premierminister, Antonio Costa.

- Det vigtigste er nu at redde de personer, der fortsat kan være i fare, lyder det videre fra Costa, der betegner branden som den største tragedie i årevis.

Portugals præsident, Marcelo Rebelo, er taget til området, hvor han har mødt flere af dødsofrenes familier.

Portugisiske medier har de seneste dage skrevet om risiko for skovbrande i blandt andet den sydligt beliggende region Algarve som følge af meget høje temperaturer.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0