Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

FN frygter koleradød spreder sig i Yemen efter 34 dødsfald

9. maj 2017 16:30
34 0
FN frygter koleradød spreder sig i Yemen efter 34 dødsfald

Tarmsygdommen kolera kan sprede sig og komme ud af kontrol i Yemen, frygter FN og Læger uden grænser.

Et udbrud af kolera i Yemen bekymrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som konstaterer, at 34 mennesker har mistet livet de seneste uger.

Flere end 2000 har symptomer på sygdommen, siger en medarbejder i FN-organet.

Frygten går på, at udbruddet af den smitsomme mavetarmsygdom kommer helt ud af kontrol, i et land hvor hospitaler er blevet bombet under den igangværende krig.

- Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj, siger en WHO-medarbejder til det franske nyhedsbureau AFP.

Læger uden Grænser (MSF) oplyser, at organisationen siden 30. marts har behandlet flere end 780 personer, som var smittet med kolera.

- Vi er meget bekymrede over, om sygdommen vil sprede sig og komme ud af kontrol, siger Shinjiro Murata, som leder MSF i Yemen.

Læger uden Grænser fortæller, at smittede ofte må rejse langt for at få behandling, og det kan være vanskeligt at bevæge sig rundt i det konfliktramte land.

Sundhedsministeriet meddeler, at der i hovedstaden Sanaa er konstateret 310 tilfælde af sygdomssmitte, der mistænkes at være kolera.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0