Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Fyret Premier League-dommer prøver lykken i norsk fodbold

22. november 2018 06:37
126 0
Fyret Premier League-dommer prøver lykken i norsk fodbold

33-årige Bobby Madley er i dialog med det norske fodboldforbunds dommerchef om at dømme i Norge.

Bobby Madleys Premier League-karriere som dommer fik en brat afslutning i sensommeren.

Ifølge Sky Sports og The Telegraph fik han sparket af dommernes forening, Professional Game Match Officials Limited (PGMOL), fordi han via det sociale medie Snapchat gjorde grin med en handicappet person. Den officielle forklaring fra PGMOL gik på, at Madley havde besluttet at flytte af personlige årsager.

Nu er Madley så rejst til Norge, hvor han håber på at gøre dommerkarriere. Det skriver NRK.

- Jeg er sikker på, at alle norske dommere ønsker at dømme i den bedste række. Men bare fordi jeg dømte Premier League, gør det mig ikke bedre end nogen anden dommer i Norge. Det giver mig ingen ret til bare at vade ind på topniveau, siger Madley til NRK.

Han fortæller desuden, at han har en aftale med Premier League, som gør, at han ikke må udtale sig om hans exit fra verdens største fodboldliga.

- Men jeg kan sige, at der blev skrevet meget i medierne, som var usandt, og som var skuffende og sårende.

Dommerchefen i det norske fodboldforbund (NFF), Terje Hauge, har haft et møde med Bobby Madley fyringen, hvor han har forklaret sig.

Ifølge NRK har Madley nu meldt sig ind i en fodboldklub samt søgt om optagelse i Oslo Fotballdommerlaug, hvilket er kravene for at komme i betragtning til at dømme i Norge.

- Han skal ud på banen henover vinteren. Han skal blive bekendt med miljøet, være med på arenaen og dømme træningskampe før sæsonen, siger Hauge til NRK.

Efterfølgende skal han have en rangering, der viser, hvilket niveau han kan dømme på. Terje Hauge vil ikke komme med gisninger om, hvilket niveau Madley kommer til at ligge på.

Madley selv regner da også med hård konkurrence fra de norske dommere.

- Jeg har set mange Eliteserie-kampe på tv de seneste måneder, og dommerstandarden er rigtig god. Norge har flere dommere, som jeg er helt sikker på, kunne dømme i Premier League, siger han.

Bobby Madley blev Premier League dommer i 2013, mens han i 2016 blev ophøjet til FIFA-dommer.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0