Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

G7-ministre: Kun fred i Syrien uden Assad

11. april 2017 13:08
48 0
G7-ministre: Kun fred i Syrien uden Assad

USA's udenrigsminister skal i dag til Rusland. Han støtter G7-erklæring om,at Assad står i vejen for fred.

G7-landenes udenrigsministre fastholder på et møde i Italien, at der ikke kan blive fred i Syrien med præsident Bashar al-Assad ved magten.

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, som deltog i mødet, skal senere i dag til Moskva, hvor han mødes med udenrigsminister Sergej Lavrov.

Det er deres første møde, siden USA natten til fredag i sidste uge affyrede raketter mod en flybase ved Homs i Syrien som svar på, at syriske fly bombede en oprørskontrolleret by i den nordøstlige del af landet med kemiske våben.

Rusland, der kalder det en aggression, støtter Syriens regering i kampen mod oprørerne.

- Det er klart for os, at Assads-familiens regeringstid er ved sin afslutning. Vi håber, at den russiske regering kommer frem til, at de er gået sammen med en utroværdig partner, Bashar al-Assad, siger Tillerson.

- Nu er det nok. Nu skal hykleriet høre op, og der skal ske en meget klar tilbagevenden til den politiske proces.

- Dette er ikke et aggressivt standpunkt over for Rusland, nærmere en udstrakt hånd med klare hensigter, siger han.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0