Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Giv blod og få et computer-spil

19. marts 2015 15:00
47 0

GivBlod, organisationen for bloddonorer i Region Hovedstaden, og Playstation i Danmark har lanceret en ny kampagne, der skal skaffe flere mandlige bloddonorer.

På mandag vil alle mænd, der dukker op på IT Universitetet i København deltage i konkurrencen om Playstation-spillet Bloodborne blandt andre præmier - hvis de altså lige får tappet en omgang blod.

Der er nemlig for få mandlige bloddonorer i Danmark, fortæller Merle Romose, som er Kommunikationskonsulent i GivBlod, og det skal den nye kampagne gøre op med.

- Det er ikke som sådan et problem med færre mænd, så længe vi har nok donorer, men vi synes stadig, det er vigtigt, at mænd også tager del i deb sanfundstjeneste, bloddonation er, på lige fod med kvinderne, så vi ikke får en skævvridning.

På Giv Blods Facebook-side har flere - særligt mænd - vist deres interesse for kampagnen, og ifølge Merle Romose har tilmeldingerne indtil videre da også været langt mere overvældende, end Giv Blod havde forudset.

- Vi kan allerede nu mærke, at der er stor interesse omkring det. De her mænd kan godt have overvejet det i nogle år, men de har bare ikke lige fået det gjort. Den her kampagne gør måske, at de nu endelig kommer afsted, siger Merle Romose.

I 2008 og 2009 lavede GivBlod en lignende kampagne, hvor nye bloddonorer fik to billetter til Zulu Award Show. Kampagnen skulle vende op på et dalende antal bloddonorer.

Og ifølge Merle Romose viser GivBlods egne erfaringer da også, at når først nye donorer er begyndt at give blod, kommer de fleste også igen.

Alligevel kommer Giv Blod næppe til at gentage kampagnen med en gratis præmie til nye donorer.

- Vi glæder os til arrangementet på mandag, og så skal vi have fulgt op på gruppen, der tilmelder sig som donorer for at se, om de forbliver bloddonorer, eller om de bare kommer for spillets skyld.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0