Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Glenn Hoddle udskrevet efter hjerteanfald i oktober

23. november 2018 17:17
119 0
Glenn Hoddle udskrevet efter hjerteanfald i oktober

Den tidligere træner og spiller for England er i klar bedring efter sit kollaps i et tv-studie i oktober.

Den tidligere spiller og landstræner for Englands fodboldlandshold Glenn Hoddle er kommet sig så meget oven på et hjerteanfald for knap en måned siden, at han har forladt hospitalet og er kommet hjem.

Glenn Hoddle faldt i slutningen af oktober om i et tv-studie hos BT Sport, hvor han arbejder som fodboldekspert.

Siden er Hoddle blevet opereret og har været igennem et længere behandlingsforløb. Men fredag er han blevet udskrevet fra St. Bartholomew's Hospital og er vendt tilbage til sit hjem.

En talsmand forklarer over for BBC, at Glenn Hoddle har reageret godt på behandlingen, men hvile er fortsat afgørende for hans tilstand, lyder det.

Glenn Hoddle var engelsk landstræner fra 1996 til 1999 og stod i spidsen for England ved VM i 1998.

Men det var i Tottenham, han slog sit navn fast. Her anses han stadig for at være en af klubbens helt store midtbanespillere gennem tiderne.

Han spillede 377 kampe for Tottenham fra 1975 til 1987 og scorede 88 mål som seniorspiller, efter at han kom til Tottenhams ungdomsafdeling som 12-årig.

Glenn Hoddle spillede desuden 53 landskampe for England fra 1979 til 1988 og scorede otte mål.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0