Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Guardiola får Champions League-karantæne efter protest mod Liverpool

4. juni 2018 16:49
97 0
Guardiola får Champions League-karantæne efter protest mod Liverpool

Manchester City-manager Josep Guardiola bliver straffet for sine protester under kvartfinalen mod Liverpool.

Manager Josep Guardiola må afsone karantæne, når Manchester City i næste sæson indleder sin jagt på Champions League-trofæet.

Spanieren er således blevet idømt to spilledages karantæne af Det Europæiske Fodboldforbund, skriver AFP.

Den ene karantænedag er dog gjort betinget af nye forseelser i den kommende sæson.

Guardiola blev sendt på tribunen, da han protesterede voldsomt over et mål, som Manchester City fejlagtigt fik underkendt i returopgøret af kvartfinalen mod Liverpool.

City førte på det tidspunkt 1-0, efter Liverpool havde vundet det første opgør 3-0.

Citys Leroy Sane burde have haft sit mål godkendt til 2-0, men blev dømt offside, selv om bolden kom fra Liverpool-spilleren James Milner.

Klubben er blevet idømt en bøde på 20.000 euro (149.000 kroner) for de skader, som fans forvoldte på Citys holdbus, da den ankom til Anfield inden det første opgør.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0