Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Hobro-profil trækker 'ja' til landsholdet tilbage

2. september 2018 15:49
159 0
Hobro-profil trækker 'ja' til landsholdet tilbage

Vito Hammershøy-Mistrati har sat sig ind i konflikten og står alligevel ikke til rådighed for landsholdet.

Dansk Boldspil-Union (DBU) kan alligevel ikke udtage Hobro-spilleren Vito Hammershøy-Mistrati til landsholdet i tilfælde af konflikt.

- Jeg vil selvfølgelig svare ja til det. Hvem vil ikke spille på landsholdet?

- Jeg har ikke sat mig grundigt ind i konflikten. Jeg ved bare, at jeg ellers aldrig vil få chancen for at spille på landsholdet.

- Det er måske en egoistisk holding at have, men jeg vil gerne spille på landsholdet. Det er noget, jeg gerne vil prøve, sagde Vito Hammershøy-Mistrati.

Nu har Hammershøy-Mistrati undersøgt tingene nærmere, og han stiller sig alligevel ikke til rådighed for DBU. Det skriver han på Twitter.

- I går (lørdag, red.) blev jeg spurgt, om jeg ville spille på det danske landshold under en konflikt uden at kende til konfliktens indhold, da den ikke har omhandlet mig.

- I dag (søndag, red.) har jeg sat mig ind i sagen mellem DBU og spillerne. Jeg bakker op om spillerne og er derfor ikke til rådighed under en eventuel konflikt. Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver han.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0