Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Juncker vil samle magten i én EU-toppost

13. september 2017 09:09
22 0

Én person bør stå i spidsen for EU. Det er beskeden fra formanden for Europa-Kommissionen.

Ét ansigt bør repræsentere den Europæiske Union udadtil. Derfor bør posten som formand for Europa-Kommissionen og formanden for det Europæiske Råd lægges sammen til én.

Sådan lød det fra Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i sin årlige tale om Unionens tilstand. Den holdt han i Europa-Parlamentet i den franske by Strasbourg onsdag formiddag.

- At fusionere de to poster vil øge Europas effektivitet, sagde luxembourgske Juncker.

- Det er på ingen måde rettet mod min gode ven Donald eller mod mig selv, sagde kommissions-formanden henvendt til Tusk.

Én EU-leder vil skabe mere klarhed for EU’s indbyggere, var Junckers argument.

- Det europæiske landskab bliver ganske enkelt nemmere at læse, hvis det europæiske skib styres af én kaptajn, sagde Juncker.

Juncker agter nemlig ikke selv at stille op til posten som formand for Europa-Kommissionen, når hans mandat udløber i 2019, meddelte han også.

Om der kan skabes enighed blandt de 28 EU-lande om at sammenlægge posten som EU-præsident og formand for Europa-Kommissionen er uklart.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0