Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Kjær i bagholdsangreb på DBU, mener sponsorrådgiver

8. september 2018 07:01
123 0
Kjær i bagholdsangreb på DBU, mener sponsorrådgiver

Simon Kjær har udført et direkte bagholdsangreb på DBU, siger sponsorrådgiver Keld Strudahl til Ekstra Bladet.

Dårlig rådgivning, manglende forståelse og penneføring af Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

Således opridser sponsorrådgiver Keld Strudahl konflikten mellem landsholdsspillerne/Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU).

Konflikten handler blandt andet om kommercielle rettigheder, og Keld Strudahl ser landsholdsanfører Simon Kjærs sponsoraftale med Nordic Bet som et bagholdsangreb på DBU.

- Simon Kjær har udført et direkte bagholdsangreb på DBU's aftale med Danske Spil. Det er imod reglerne, og det ved han godt, siger Strudahl til Ekstra Bladet.

- Hvis han havde haft Nordic Bet som personlig sponsor i ti år, var det noget andet, men han lavede den aftale lige før VM, så det kan ikke være sket i god tro. Jeg tror, han er dårligt rådgivet.

Keld Strudahl var i 20 år sponsoransvarlig for Carlsbergs engagementer med det danske og det engelske fodboldlandshold samt FC København og Liverpool FC.

Han ser fejl på begge sider i konflikten, men de største fejl ligger på spillersiden. I forhold til de kommercielle aftaler er spillerne trådt helt ved siden af, mener han.

Spillerforeningen og DBU blev torsdag aften enige om en aftale, som betyder, at Danmark kan stille i stærkeste opstilling i søndagens landskamp.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0