Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Kovending ved VM: Afrikansk atlet skal løbe alene

9. august 2017 15:34
35 0
Kovending ved VM: Afrikansk atlet skal løbe alene

Isaac Makwala fra Botswana får chancen for helt alene på banen at løbe sig i 200 meter-semifinalen.

Det må have været nogle turbulente dage for den botswanske løber, Isaac Makwala, ved VM i atletik i London. Et maveonde holdt ham ude af mændenes 400 meter-løb, hvor han ellers var blandt medaljekandidaterne.

På grund af sygdommen tillod det internationale atletikforbund, IAAF, ham heller ikke at stille op i 200 meter, men efter en klage fra Botswanas atletikforbund er den afgørelse nu blevet omstødt. Problemet er bare, at de indledende heats på 200 meter allerede har fundet sted tirsdag aften.

Derfor skal Isaac Makwala onsdag aften alene ud på løbebanen i London, og hvis han rammer eller er hurtigere end kvalifikationstiden på 20,53, så får han en plads i semifinalen senere onsdag aften.

Makwala skal løbe på bane syv, som oprindeligt var den bane, han var blevet udpeget. Skulle det lykkes ham at løbe sig videre, vil der altså være 17 personer kvalificeret, og dermed bliver den ene semifinale med ni løbere og ikke otte som normalt. Der er dog en ekstra løbebane netop til det formål.

Isaac Makwala løber sit ensomme heat klokken 19.40 onsdag aften. Vi sender VM-atletik på DR3 fra klokken 20.00.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0