Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Flere lader sig genteste for arvelige sygdomme

26. marts 2015 17:00
77 0

Antallet af danskere, der bliver henvist fra egen læge til at få foretaget en gentest i det offentlige sundhedsvæsen er fordoblet på få år.

I 2009 blev 4.704 danskere henvist. I 2013 var det tal steget til 10.257. Det viser tal fra Landspatientregisteret.

Dermed står langt flere end tidligere i en situation, hvor de kan få at vide, om de er disponeret for arvelige sygdomme som for eksempel hjertesygdomme, Alzheimers og brystkræft.

De nye teknologiske muligheder med gentests er dog ikke uden problemer, mener Etisk Råd.

- Vi skal benytte os af de mange nye muligheder, siger formand for Etisk Råd Jacob Birkler.

- Men vi skal tænke os rigtig godt om, når det kommer til, hvem vi tilbyder disse tests, under hvilke vilkår, og hvad det er, der egentlig er målet med det.

- Er det viden, er det behandling, er det forebyggelse, eller er det bare blind fascination, der er målet, spørger formanden for Etisk Råd, der ikke selv ønsker at blive testet.

- Personligt ønsker jeg ikke at blive testet for min disposition for at udvikle en bestemt demens-sygdom. Men andre ønsker det, og det skal vi selvfølgelig også respektere.

Etisk Råd er bekymret for, at folk risikerer at miste lidt af livet, hvis de tidligt får at vide, at de måske bliver syge senere hen.

- Der kan jo ske det for nogen, at man får viden om sygdomme, man måske får, som man så skal begynde at kæmpe med, før de rent faktisk bliver en realitet.

- Og så kan man kæmpe mod et liv, som man endnu ikke har, og mod en sygdom, man endnu ikke har fået, og på den måde miste lidt af livet undervejs, siger Jacob Birkler.

Etisk Råd frygter, at vi kommer til at skabe en sygeliggørelse i samfundet.

- Vi får så meget viden om de sygdomme, vi er disponeret for, at vi bliver syge, uden at vi er det. Så lever vi pludselig i et samfund, hvor vi kan siges at være en slags patienter, inden vi endnu er blevet det, siger Jacob Birkler.

Formanden for Etisk Råd tror på, at der i fremtiden vil være mere fokus på fordelene ved ikke at vide, om man er disponeret for en arvelig sygdom.

Ledende overlæge og professor Michael Bjørn Petersen ved Ålborg Universitetshospital har beskæftiget sig med genteknologi i 30 år.

På hospitalet er genteknologi en del af hverdagen og et uundværligt redskab til at diagnosticere sygdomme, man ikke tidligere kunne finde svar på.

- Hvis du ser 30 år tilbage, så kendte man ikke ret mange gener, som er grundlaget for de arvelige sygdomme. I dag kender man sekvensen af hele genomet, og du kender alle de 22.000 gener, som vi har.

Dengang var det ikke muligt at fastslå, om man led af en arvelig kræftsygdom. I dag sker det til gengæld, at nogle får fjernet brystet, hvis en gentest viser, at de er i højrisiko-zonen for at udvikle brystkræft. Også selvom det slet ikke sikkert, at de nogensinde udvikler kræft.

Overlægen er ikke bange for, at danske patienter bliver for bekymrede for sygdomme - som Etisk Råd ellers fremhæver.

Derimod advarer den ledende overlæge, Michael Bjørn Petersen, folk mod selv at købe gentests over nettet.

Det er blandt andet engelske hjemmesider, der sælger tests for omkring 1000 kroner, hvor kunder kan få svar på, om man er i risiko-zonen for at udvikle kræft eller Alzheimers, eller om man er disponeret for overvægt.

Hans bekymring går på den manglende rådgivning både inden og efter testen.

'DR2 Undersøger: Har Malou det dødelige gen' bliver sendt torsdag aften på DR2 kl. 21:30.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0