Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Ny lov gør søstjernefiskeri muligt: Fiskerne tøver

12. juli 2017 04:28
29 0
Ny lov gør søstjernefiskeri muligt: Fiskerne tøver

Fiskerne i Limfjorden har kæmpet for loven, fordi de mange søstjerner kan ødelægge muslingefangsten.

EU har langt om længe accepteret, at fiskemel af søstjerner kan bruges som foder til eksempelvis svin og høns.

Selvom det er godt nyt for muslingefiskerne i Limfjorden, som har kæmpet for netop denne lov, så holder de stadig søstjernegarnet på land.

En ting er nemlig, at loven nu er på plads. Noget andet er, om der er aftagere til søstjernerne.

Udover at sælge søstjernerne som fiskemel vil fiskerne også gerne af med de store bestande af søstjerner i Limfjorden, fordi de frygter, at de kan ødelægge fiskeriet af blåmuslinger.

Men før der kan gøres noget ved det, så er der nødt til at være økonomi i det, påpeger Viggo Kjølhede fra Foreningen Muslingeerhvervet.

- Priserne på fiskemel er ikke så høje i tiden, og det vil også gøre søstjernemel rigtig billigt. Men det koster jo stadig at fiske søstjernerne og producere melet, siger han.

Tidligere havde fiskerne også egen plan om at lave en decideret søstjernemels-fabrik, men de planer er også lagt på hylden.

Søstjerner er sprængfyldte af protein, men mest omkring nytårstid, så det varer nogle måneder endnu, før det bliver aktuelt at fiske efter søstjerner.

Til den tid afhænger et eventuelt fiskeri af, hvad prisen vil være for lige nu er det ikke rentabelt.

- Det er i hvert fald godt, at det ikke er nu, vi skal fiske søstjerner, siger Viggo Kjølhede.

Mængden af søstjerner har desuden vist sig ikke helt at være på det niveau, som man har regnet med.

- I det tidlige forår var der slet ikke den mængde, vi havde regnet med. Vi kunne i hvert fald ikke fiske dem på dybder, vi må fiske på, siger han.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0