Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

To mænd er sigtet for at true minister

26. marts 2015 14:52
69 0

To herboende mænd blev i går anholdt og sigtet for at have truet en fremtrædende dansk politiker.

Ifølge Politikens oplysninger er der tale om en socialdemokratisk minister.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist bekræfter over for Ritzau, at han er blevet kontaktet af en af de sigtede.

- Der er en person, der har henvendt sig og fortalt, at han sigtet for nogle planer om et attentat mod forsvarsministeren. Han vil gerne have mig som advokat, siger Bjørn Elmquist.

De to mænd er i dag blevet løsladt af Københavns Politi, som dog opretholder sigtelsen.

- Jeg ved, at politiet opgav at fremstille ham i grundlovsforhør, så måske er det ikke så alvorligt. Nu skal jeg have nogle mere konkrete oplysninger fra politiet og have et rigtigt møde med klienten, siger Bjørn Elmquist.

- Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid.

Artiklen er opdateret med kommentar fra forsvarsadvokat Bjørn Elmquist.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0