Barcelona skuffer hjemme mod Getafe

11. februar 2018 17:28

200 0

Barcelona skuffer hjemme mod Getafe

Hverken FC Barcelona eller Getafe kunne score, og så spillede Barcelona uafgjort igen i Primera Division.

Barcelona måtte søndag acceptere endnu et uafgjort resultat i Primera Division.

Hjemme på Camp Nou fik Barcelona kun 0-0 mod Getafe, og dermed spillede topholdet uafgjort i ligaen for anden kamp i træk.

Barcelona topper stadig ligaen ganske suverænt, da der er syv point ned til Atlético Madrid.

Barcelona har 59 point, og på tredjepladsen ligger Real Madrid stadig langt efter med 49 point.

Barcelona-angriber Luis Suarez kunne ærgre sig over, at han ikke blev noteret for et drømmemål i slutningen af første halvleg.

Kort før pausen fik Barcelona tildelt et frispark, og Lionel Messi sendte bolden frem mod sine holdkammerater. Den sejlede perfekt hen til Suarez, der bankede bolden i kassen med en flot helflugter, men scoringen blev annulleret for offside.

Derfor skulle Barcelona frem i anden halvleg, og unge Ousmane Dembélé begyndte at varme op på sidelinjen.

Suarez var tæt på igen efter 55 minutter, da han strakte sig efter en bold i feltet, men forsøget gik forbi Getafe-målet.

Barcelona trykkede på og sad på spillet. Det brændte nærmest på i forbindelse med hvert eneste angreb fra hjemmeholdet, mens Getafe forsøgte at stå kompakt mod overmagten.

Gaku Shibasaki fik dog muligheden efter et kontraangreb, hvor Barcelona-keeper Marc-Andre ter Stegen havde forladt sit mål, som var helt tomt. Japanerens formåede dog ikke at sparke bolden i kassen fra distancen.

Dembele afløste Paco Alcácer hos Barcelona, og Messi forsøgte langt ude fra på et direkte frispark, mens endnu et uafgjort resultat lurede.

Den colombianske Barcelona-forsvarer Yerry Mina forsøgte sig med et flot hovedstød, men Getafe red stormen af igen med et kvarter tilbage.

Luis Suarez havde muligheden i sidste minut på et flot hovedstød, men Getafe-keeper Guaita reddede flot.

Kilde: sport.tv2.dk

Til kategori side

Loading...