CL-statistik: England har stadig krammet på arvefjenderne

18. september 2014 09:08

51 0

CL-statistik: England har stadig krammet på arvefjenderne

Selv om de tyske klubber klarede første Champions League-runde bedst, har englænderne stadig håneretten.

På landsholdsplan har England og Tyskland været indædte rivaler stort set lige siden deres første indbyrdes opgør i 1899, hvor briterne vandt fire kampe i træk med en samlet score på 36-4.

Historien har siden budt på adskellige kampe i den fodboldfejde, og dette års Champions League har allerede nu budt på tre engelsk-tyske opgør på klubplan. Indtil videre har tyskerne håneretten, da Dortmund vandt 2-0 over Arsenal, Bayern vandt 1-0 over Manchester City og Schalke fik overraskende 1-1 mod Chelsea i England.

Men selv om de den engelske fodboldstolthed led et knæk i den forgangne CL-runde, så er der trøst at hente i historiebøgerne.

Samlet set har de to landes hold mødt hinanden 32 gange i løbet af de seneste fem år i Champions League, hvis man tæller de tre kampe i dette års første runde med, og her løber englænderne med den samlede sejr.

13 sejre, 8 uafgjorte og 11 nederlag er stillingen. Specielt hvis man kigger på målscoren er der grund til at være tilfreds som engelsk fan. 51-39 hedder den i engelsk favør.

De to nationers indbyrdes dyst bliver desuden afgjort på engelsk jord, afslører statistikken. Engelske og tyske klubber spiller nemlig lige op på tysk jord med seks sejre til hver samt fire uafgjorte og en målscore på 19-24. På de engelske klubbers hjemmebane hedder regnestykket syv sejre, tre uafgjorte og fem nederlag.

Man kunne forstille sig, at tyskerne ærgrer sig lidt over at have Schalke med på deres side, da de ellers ville føre i den samle stilling med 10 sejre mod 9 nederlag og en målscore på 33-36 - hvis altså man ikke talte Schalkes syv CL-kampe med.

Heldigvis får de kongeblå mulighed for at rette op på statistikken senere i årets Champions League, når de på hjemmebane møder Chelsea, ligesom også Dortmund og Bayern igen skal op mod Arsenal og Manchester City - denne gang på udebane. Alle kampe spilles i femte runde den 25. og 26. november.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...