Ekspert: Lettere vej for Wozniacki

16. september 2014 10:27

35 0

Ekspert: Lettere vej for Wozniacki

Caroline Wozniacki spiller onsdag sin første kamp siden US Open-finalen, når det gælder Jarmila Gajdosova ved WTA-turneringen i Tokyo.

Jarmila Gajdosova fra Australien vandt overraskende i første runde med 6-2, 5-7, 7-5 over den tidligere top 10-spiller, Daniela Hantuchova.

Dermed venter der en betydelig lettere modstander for Caroline Wozniacki, som da også har slået Gajdosova i de hidtidige seks indbyrdes opgør.

- Caroline kan så løbe og neutralisere det pres, som hun kommer under fra Gajdosova. Gajdosova er en utålmodig spiller, som også laver en del fejl, så det er en god modstander for Caroline.

Turneringen i Tokyo skal for Caroline Wozniackis vedkommende bruges til at skrabe ranglistepoint sammen, så hun kan slutte sæsonen blandt de otte bedste, som kommer med til sæsonfinalen i Singapore. I øjeblikket er hun nummer ni i det kapløb.

Og Michael Mortensen, der er tidligere træner for Wozniacki, er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes.

- Hun ved godt, at den her sæson er langt fra slut endnu. Der er stadig nogle ting hun vil indfri og derfor vil hun også være i stand til at fortsætte de gode takter ved US Open til de kommende turneringer i Asien.

- Hun skal nok komme med til slutspillet. Jeg vil blive overrasket, hvis hun ikke gør det. Hun er så velspillende i øjeblikket, og hvis hun bare fortsætter, så skal hun nok klare den, vurderer han.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...