Forretningsmand har tilstået svig for 45 mio. kr.

16. september 2014 13:21

41 0

En forretningsmands storstilede projekt om valutaspekulation røg i grøften under finanskrisen - og nu skal han også i fængsel.

Den 57-årige Per Nørgaard fra Herlev har tilstået mandatsvig for 45,6 millioner kroner, og forleden har Retten i Glostrup idømt ham ubetinget fængsel i to år og ni måneder.

Ifølge dommen skal han erstatte det store beløb, og som en del af straffen frakendes han retten til at have med ledelse af virksomheder at gøre.

I oktober 2011 blev han anholdt og varetægtsfængslet som mistænkt for at have bedraget et større antal investorer i 2009 og 2010.

Senere frafaldt anklagemyndigheden imidlertid tiltalen om bedrageri for i alt 51 millioner kroner, og sagen er endt med at dreje sig om mandatsvig for 45,6 millioner kroner over for et firma på Malta.

- Han har loyalt givet oplysninger om forholdene. Han har hele tiden fastholdt, at han ikke har haft onde hensigter om at bedrage nogen.

Kilde: epn.dk

Til kategori side

Loading...