Jack Wilshere har igen ankelproblemer

17. september 2014 07:55

28 0

Jack Wilshere har igen ankelproblemer

Ud over at blive udspillet af Borussia Dortmund må Arsenal-manager konstatere, at Jack Wilshere igen er skadet

Arsenal kunne dårligt få en værre start på Champions League, end det var tilfældet tirsdag aften.

Holdet blev udspillet og tabte 0-2 ude til Borussia Dortmund. Derudover udgik den 22-årige stjerne Jack Wilshere med en ankelskade.

Han har gennem sin korte karriere flere gange døjet med ankelproblemer. Nu er han i første omgang stærkt tvivlsom til weekendens kamp mod Aston Villa.

- Det er svært at sige, hvor galt det står til. Jeg er en anelse forsigtig. Normalt skulle det ikke være så galt, men på grund af hans historik, er jeg en smule forsigtig, siger Arsenal-manager Arsène Wenger ifølge Skysports.

På pressekonferencen efter nederlaget i Tyskland måtte han også forholde sig til, at den nye angriber Danny Welbeck, der er hentet i Manchester United, endnu ikke har vist god form for klubben.

- Wellbeck var farlig, men han var træt i anden halvleg og kunne ikke afslutte. Han var livlig og gjorde det godt. Han har brug for at score et mål for at fjerne presset fra sine skuldre.

Ud over Dortmund er Arsenal i gruppe med Anderlecht og Galatasaray. De to hold spillede 1-1 tirsdag aften.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...