Se kortet: Her kan man igen få over 20 grader

17. september 2014 07:13

32 0

Se kortet: Her kan man igen få over 20 grader

Igen i dag kan man mange steder i landet nyde sensommervarmen med temperaturer over 20 grader.

Det bliver ikke helt så varmt, som i går, hvor man nåede 22,2 grader i Vester Vedsted ved Ribe - men det bliver tæt på.

Det er fortsat varm sommerlig luft, der fra Østeuropa blæser op over os fra sydøst og øst, og det det vil de fleste steder i landet give temperaturer mellem 19 og 21 grader.

Med vind fra østlige retninger, så bliver det igen i dag varmest, hvor luft får lov at bevæge sig længst tid hen over den solopvarmede jordoverflade. Det giver dagens højeste temperaturer i Sydvest- og Vestjylland - og på kortet ovenfor er der lige nord for Blåvandshuk en lille markering af temperaturer, der kan runde 22 grader.

Ellers kan man i hele Midt- Vest- og Sydjylland når op mellem 20 og 22 grader. Det samme kan man på Vestfyn, Vestlolland samt i Nord- og Vestsjælland.

Køligst bliver det igen, hvor luften har været ude over havet i et længere stræk. Det er især den østlige del af Vendsyssel og Himmerland det går ud over. Her når man i dag ikke meget over 15-16 grader.

Kilde: vejret.tv2.dk

Til kategori side

Loading...