Niki Zimling får store roser af Ajax-træner

18. september 2014 08:58

41 0

Niki Zimling får store roser af Ajax-træner

Ajax-træner Frank de Boer har de helt store superlativer fremme om Niki Zimlings indsats mod Paris Saint-Germain.

Lasse Schöne scorede et flot mål, og var i manges øjne kampens bedste spiller, da Ajax fik 1-1 hjemme i Amsterdam mod Paris Saint-Germain i onsdagens Champions League-kamp.

Træner Frank de Boer havde både Schöne, Nicolai Boilesen og Lucas Andersen i startopstillingen, men da han overfor fodboldforbundet Uefas hjemmeside gav sine kommentarer til sit holds præstation, var det en fjerde dansker, han fremhævede.

Træneren satte nemlig nyindkøbte Niki Zimling ind i stedet for hollænderen Nick Viergever efter pausen. Den beslutning på et tidspunkt, hvor Ajax var bagud 0-1, var han glad for.

- Zimling gav ro til holdet, og vi kom tættere på modstanderens mål. Så ved man, at man nok skal få små chancer.

- Vi viste i anden halvleg, at vi skal spille god fodbold. I anden halvleg droppede vi frygten, og det er dét, vi skal gøre mod den slags hold. Alle spillede godt i anden halvleg, og vi kan være glade for et point, siger træneren, som således giver et stort klap på skulderen til sin danske indskifter.

Ajax skal til Cypern for at møde Apoel i næste spillerunde i Champions League.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...