Sådan sparer du nemt 2.000 kroner på varmeregningen

17. september 2014 05:20

33 0

Sådan sparer du nemt 2.000 kroner på varmeregningen

Selv om sensommeren holder fast, er fyringssæsonen i sigte. Der er penge at spare, hvis man holder lidt igen.

Hvis man tænder langsomt for varmen, når efteråret så småt begynder at banke på, så kan man spare op mod 2000 kroner på sin varmeregning.

- En almindelig familie kan med et par minutters ekstra indsats let spare op mod 2000 kroner på en fyringssæson, siger Jimmi Eiberg Jensen, der er projektleder hos Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor.

- Og det vel at mærke uden at skulle investere så meget som en øre ekstra på det eller være nødt til at finde de uldne sokker frem. Oveni kan man spare klimaet for op mod et halvt tons CO2 over de kolde måneder, siger han.

Helt konkret skal man ikke skrue fjernvarmeanlæg op på fuld styrke med det samme, når det begynder at blive køligt. Men man kan spare penge ved at skæve til termometret udenfor og kun åbne for varmen trin for trin i takt med, at der bliver behov for det.

* Når fyringssæsonen begynder igen, sættes fremløbstermostaten på 35-40 grader. I oktober eller november, hævers fremløbstemperaturen fem grader, og når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen, hæves den med endnu fem grader.

* Alle radiatorer i samme rum bør indstilles ens og tændes samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end en enkelt, der bare banker løs.

* Alle rum i boligen skal helst være opvarmede - også soveværelset, men luk døren hvis du foretrækker det lidt køligere.

* Stil termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt.

* Sluk radiatorerne, når der luftes ud, for ellers vil de registrere kulden og begynde at varme op.

Kilde: finans.tv2.dk

Til kategori side

Loading...