Solbakken har backproblemer inden Europa League-kamp

18. september 2014 09:41

71 0

Ståle Solbakken må se bort fra sine to højrebacker, når FC København møder HJK Helsinki i Europa League.

FC København har været udfordret på skadesfronten i begyndelsen af sæsonen, og særligt positionen som højre back er udsat, når sidste års sølvvinder torsdag aften indleder gruppespillet til Europa League hjemme mod HJK Helsinki fra Finland.

Ligesom i weekendens kamp mod AaB må manager Ståle Solbakken se bort fra sit førstevalg på pladsen Tom Høgli samt den unge reserve Christoffer Remmer.

Solbakken vil formentlig lade den 19-årige ghaneser Daniel Amartey, der normalt huserer på midtbanen, vikariere på pladsen. Det var i hvert fald løsningen senest i Aalborg.

Til gengæld har nordmanden flere alternativer til de offensive positioner. Således vender Bashkim Kadrii tilbage.

Han blev matchvinder i sin seneste optræden mod sin tidligere klub OB, men var ukampdygtig, da FCK lørdag aften tabte 0-1 ude til AaB.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...