Storfavoritten i Danmarks gruppe skuffede i sidste VM-test

9. juni 2018 21:08

97 0

Storfavoritten i Danmarks gruppe skuffede i sidste VM-test

Det stjernespækkede franske landshold fik en skidt generalprøve forud for VM.

Frankrig, der er den store favorit i Danmarks gruppe, måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane mod USA, der ikke er kvalificeret til VM.

EM-sølvvinderne fra 2016 kom bagud kort før pausen og fik først udlignet, da Kylian Mbappe gjorde det til 1-1 i det 78. minut. Frankrig var klart mest på bolden og kom frem til 18 afslutninger, men trods en heftigt pres i slutminutterne forblev stillingen 1-1.

Franskmændene fik også en smule ekstra bekymring med sig, da Chelsea-angriberen Olivier Giroud måtte lade sig udskifte i anden halvleg med en hovedskade.

Han og amerikanske Matt Miazga bragede hovederne sammen i forbindelse med en dødbold, og begge spillere blev behandlet på banen med blod i ansigterne.

De øvrige danske modstandere ved VM i gruppe C var også i kamp lørdag. Peru fik 0-0 ude mod Sverige, mens Australien var på besøg i Ungarn og vandt 2-1.

Kilde: sport.tv2.dk

Til kategori side

Loading...