Tag den, Zlatan: Stadig flere danske mål i Champions League

17. september 2014 16:14

34 0

Tag den, Zlatan: Stadig flere danske mål i Champions League

Zlatan Ibrahimovic har scoret et hav af Champions League-mål. Men til sammen har danske spillere scoret flere.

Har Zlatan egentlig scoret flere Champions League-mål end alle danskere til sammen?

Svaret er nej! Zlatan har scoret 41 mål, mens hele 66 mål er signeret af danskere.

Beregningen bygger udelukkende på kampe fra gruppespillet og frem (altså ingen kvalifikations- og play off-kampe) og vi har ikke medregnet mål fra før 1992, hvor turneringen skiftede format og navn til Champions League.

Trods "sejren" til de danske Champions League-spillere i målkapløbet mod Zlatan Ibrahimovic, er det svenskeren der har mest af prale af.

Med sine 41 mål for Ajax (6), Juventus (3), Inter (6), Barcelona (4), Milan (9) og PSG (13) er Ibrahimovic nemlig langt foran den mest scorende danske spiller i turneringen.

Jon Dahl Tomasson nåede således at score 11 Champions League-mål i sin karriere - syv for Feyenoord og fire for Milan.

- Jon Dahl Tomasson, 11 mål, Feyenoord og Milan- Nicklas Bedntner, 8 mål, Arsenal- Peter Løvenkrands, 5 mål, Glasgow Rangers- Erik Bo Andersen, 3 mål, AaB- Ebbe Sand, 3 mål, Schalke 04 (2) og Brøndby (1)- Jesper Grønkjær, 3 mål, FC København (2), Chelsea (1)

Det er værd at bemærke at typer som Allan Ravn, Jens Madsen, Kenneth Perez, Søren Larsen og Jes Høgh alle har scoret i Champions League.

På worldfootball.net kan man studere samtlige målscorere i Champions Leagues historie.

I aften står Zlatan Ibrahimovic og PSG over for Lasse Schöne (to CL-mål) og Nicolai Boilesen (ingen CL-mål), der begge forventes at starte inde for Ajax.

Det bliver Ibrahimovics 12. Champions League-kamp mod danskere. De 11 foregående har resulteret i fem mål. Det seneste Zlatan-mål mod danskere faldt dog helt tilbage i marts 2010, hvor svenskeren scorede Barcelonas to mål i 2-2 kampen på udebane mod Nicklas Bendtners Arsenal.

Til sammenligning har kun Jon Dal Tomasson scoret mod Zlatan Ibrahimovic. Det var i april 2003, da Milan vandt 3-2 over Ajax.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...