Valencia lider sæsonens første nederlag

3. december 2017 18:01

114 0

Valencia lider sæsonens første nederlag

Valencia forspildte muligheden for at komme to point efter Barcelona, da holdet tabte ude til Getafe.

Det krævede blot en sejr ude over Madrid-klubben Getafe, men sådan gik det ikke, da Valencia led sit første nederlag i sæsonen i Primera Division.

Getafe vandt opgøret 1-0 efter en scoring i det 66. minut, da Markel Bergaras afslutning blev rettet af og fuldstændig snød Valencia-keeper Neto.

Sejren var ikke mindre imponerende al den stund, at hjemmeholdet spillede med ti mand fra kampens 25. minut, da Mauro Arambarri med sit andet gule kort blev vist ud for benspænd.

Barcelona kunne lørdag ikke vinde hjemme over Celta Vigo, da opgøret endte 2-2. Derfor kunne Valencia være kommet blot to point efter topholdet med en sejr.

Barcelona topper ligaen med 36 point, mens Valencia følger efter med 31 point.

Atlético Madrid og Real Madrid ligger på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen med 30 og 28 point efter 14 runder.

Kilde: sport.tv2.dk

Til kategori side

Loading...