VIDEO Jubelbrøl da Liverpool vendte tilbage i CL

17. september 2014 09:04

29 0

VIDEO Jubelbrøl da Liverpool vendte tilbage i CL

Steven Gerrard reddede dagen for The Reds, da Liverpool spillede sin første Champions League-kamp siden 2009 i aftes.

Liverpool er tilbage i Champions League og fik en pointmæssig fin start med 2-1 sejr over Ludogorets fra Bulgarien.

Spillemæssigt holdt det dog hårdt for englænderne, der først fik scoret sejrsmålet i overtiden, da Steven Gerrard udnyttede et straffespark.

Selvfølgelig til stor glæde for Liverpool-fans verden rundt - hør bare i videoklippet herover, hvor man kan høre, hvordan jublen brød løs på en sportsbar i København, da anfører Liverpool reddede dagen for Merseyside-klubben.

Manager Brendan Rodgers fremhævede også en anden spiller på pressemødet efter kampen: Mario Balotelli, der scorede til 1-0 efter 82 minutters spil.

- Han er 189 centimeter høj, han er stærk i luftspillet, og da indlægget kom, viste han stor fysisk styrke, teknik og afslutningen var fabelagtig. En vidunderlig teknik, der giver ham en masse selvtillid. Han arbejdede hårdt i aften. Han er stadig ved at tilpasse sig og prøver at komme i form, for han har halset efter de andre før sæsonstarten, siger Brendan Rodgers.

Tirsdagens scoring var Balotellis første i Liverpool-trøjen, siden han skiftede til klubben fra AC Milan i slutningen af august.

Det var første gang, at Liverpool deltog i en Champions League-kamp i næsten fem år. Ikke siden december 2009, hvor Liverpool tabte 1-2 til Fiorentina, har englænderne været med i den fornemme turnering.

I den anden kamp i gruppen vandt Real Madrid hjemme med 5-1 over Basel.

Kilde: dr.dk

Til kategori side

Loading...