Zidane afslører: Derfor forlod Ramos banen midt under kampen

11. marts 2018 10:35

245 0

Zidane afslører: Derfor forlod Ramos banen midt under kampen

Det vakte stor undren, da Real Madrids forsvarsspiller Sergio Ramos pludselig forlod banen i det 76. minut i lørdagens udekamp mod Eibar i den spanske La Liga.

På det tidspunkt var stillingen 1-1. Og med Real Madrids nuværende form in mente, hvor man halter alvorligt efter rivalerne fra Barcelona, var Real Madrid pisket til sejr.

Derfor undrede det journalisterne på pressemødet efter opgøret, at Sergio Ramos pludselig var væk i fem minutter under kampen.

Det havde cheftræner Zinedine Zidane dog et overraskende ærligt svar på.

- Ramos sked en lille smule i bukserne, så han løb ned på toilettet et øjeblik, sagde Zidane ifølge fodboldmedier goal.com.

Holdkammeraterne fra Real Madrid holdt - heldigvis for Ramos - Eibar fra fadet i de fem minutter, hvor de måtte klare sig uden ham.

I det 84. minut slog Cristiano Ronaldo til og sikrede Real Madrid den vigtige udesejr.

Ramos var ikke for fin til selv at gøre opmærksom på grunden til sit kortvarige fravær fra banen.

Efter kampen lagde han nemlig et billede op på det sociale medie Instagram, hvor han blandt andet skrev, at naturen kaldte.

Real Madrid ligger efter gårsdagens sejr på en tredjeplads i den spanske liga 15 point efter Barcelona.

Kilde: sport.tv2.dk

Til kategori side

Loading...