Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Ny manager har givet os et boost, mener Højbjerg

18. december 2018 17:03
910 0
Ny manager har givet os et boost, mener Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg tilskriver Ralph Hasenhüttl en stor del af æren for sejren over Arsenal.

Det har været godt for Southamptons spillertrup, at klubben i begyndelsen af december ansætte at Ralph Hasenhüttl som ny manager i stedet for den nu fyrede Mark Hughes.

Den østrigske træner har givet spillerne et mentalt og fysisk boost, siger den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg til klubbens hjemmeside.

- Han er kommet ind med nye idéer, og det har givet alle et mentalt og fysisk boost, og det har vi haft brug for, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Østrigeren overtog et hold under nedrykningsstregen, og klubben tabte med 0-1 ude til Cardiff i hans første kamp som ny manager på grund af en stor bommert af Jannik Vestergaard.

I andet forsøg lykkedes det så for at Hasenhüttl og co. at få en sejr, da holdet i søndags vandt 3-2 hjemme over Arsenal, der ellers ikke havde tabt i 22 kampe i træk på tværs af alle turneringer.

Pierre-Emile Højbjerg tildeler manageren en stor del af æren for, at det lykkedes at slå Arsenal.

- Vi gjorde nogle af de ting, som vores nye manager gerne ville have, og det fik vi udbytte af, specielt ved vores sidste mål.

- Det var vigtigt for os alle at se, at det arbejde, som vi laver med manageren i løbet af ugen, virker. Vi tror på ham, vi tror på hans system, og vi har samtidig bevaret klubbens dna, siger Højbjerg.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0