Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Modstandernes 'feje tricks' overraskede FCN-komet

10. august 2018 10:52
108 0

Modstandernes 'feje tricks' overraskede FCN-komet

Andreas Skov Olsen fik sig en lektion i, hvad han skal være forberedt på i internationale kampe.

FC Nordsjællands unge spillere kom til kort i det første opgør mod FK Partizan i Europa League-kvalifikationen.

Holdet tabte 1-2 i en kamp, hvor FC Nordsjællands 18-årige stjernefrø Andreas Skov Olsen fik sig en vigtig lektie med fra kampen.

- Man kunne godt mærke, de kom dernede fra. De kom med noget power, nogle feje tricks, og de gik bare til den.

- De nev lidt i ryggen og gav nogle knæ. Det skal man bare vænne sig til, og det har jeg i hvert fald gjort nu, siger han til TV 2 SPORT og fortæller, at det slet ikke sker i samme grad i Superligaen.

Det var især i første halvleg, at FC Nordsjælland havde problemer med det serbiske hold. Efter pausen begyndte nordsjællæderne at dominere spillet mere, og holdets træner, Kasper Hjulmand, mener, at de havde kvaliteterne til at vinde kampen.

- Jeg synes ikke, vi var så dårligere end dem. Vi blev bedre, som kampen skred frem, og jeg synes, vi styrer fuldstændig til sidst, hvor vi spiller i enormt højt tempo, som de ikke kan følge med i. De er favoritter, men jeg tror stadig på, det ikke er helt ovre endnu, siger Hjulmand om det kommende returopgør, som bliver spillet i Serbien.

Udover FC Nordsjælland spillede Brøndby, FC København og FC Midtjylland også kampe torsdag. Alle tre klubber vandt på udebane i det første opgør.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0