Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Muslimsk friskole mistænkt for ikke at indberette børn der udsættes for vold

7. august 2017 07:18
24 0
Muslimsk friskole mistænkt for ikke at indberette børn der udsættes for vold

Vejle Kommune frygter, at den muslimske friskole i byen ikke indberetter sager om børn, der mistrives.

Den muslimske friskole, Vejle Privatskole, er under mistanke for ikke at indberette vold og omsorgssvigt mod skolens elever.

Baggrunden er blandt andet en konkret sag, hvor Vejle Kommune modtog en underretning fra Kolding Skadestue om en af friskolens elever.

- I juni 2016 får vi en underretning om en elev, der går på skolen, og får i forbindelse med, at vi kigger på sagen, det indtryk, at skolens leder har været bekendt med forholdene i hjemmet, siger han.

Ansatte på privatskoler har en skærpet indberetningspligt, hvis de oplever, at et barn har brug for støtte.

Men den indberetningspligt tager skolen ikke alvorligt nok, lyder Vejle Kommunes mistanke.

- Vi synes, at vi får relativt få underretninger fra Vejle Privatskole, og det gør så, at vi retter henvendelse til dem for at sige, at vi er bekymrede for, hvorvidt de kender de regler, de er underlagt, hvor de har en skærpet pligt til at underrette om børn, der mistrives, siger han.

I slutningen af marts i år modtog kommunen et anonymt brev fra en borger, der skrev, at nogle børn på skolen bliver udsat for omsorgssvigt i hjemmet, og at skolens leder har forbudt personalet at lave indberetninger af hensyn til skolens ry.

Børne- og ungechef Claus Svold understreger, at man ikke ved om påstandene i brevet er korrekte. Men Vejle Kommune valgte efter henvendelsen fra borgeren at sende en indberetning til Undervisningsministeriet, der nu har udvalgt Vejle Privatskole til et ekstra tilsyn.

Vejle Privatskole, der har 178 elever på skolen og 36 børn i børnehaven, har ikke ønsket at blive interviewet om sagen.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0