Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Norge forlænger grænsekontrol ved færger med et halvt år

10. maj 2017 14:58
43 0
Norge forlænger grænsekontrol ved færger med et halvt år

Norge har forlænget landets grænsekontrol, efter at EU-kommissionen har slået fast, at den midlertidige kontrol skal udfases.

Norge forlænger den midlertidige grænsekontrol på færgekajer i et halvt år, siger Norges justitsminister, Per-Willy Amundsen.

Den midlertidige grænsekontrol blev indført i forlængelse af flygtningekrisen i 2015.

Onsdag oplyser Amundsen, at kontrollen forlænges frem til 11. november i år. Senest blev den forlænget med tre måneder.

- Vi forlænger med samme begrundelse som sidst. Migrantsituationen tilsiger, at det er nødvendigt at fortsætte, siger ministeren.

I sidste uge bad EU-Kommissionen i en skrivelse til Norge, Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig om, at de fem lande udfaser deres grænsekontrol.

- Dette bliver den sidste forlængelse. Jeg gentager: Den sidste forlængelse. Sådan lød ordene fra Dimitris Avramopoulos, som er EU-kommissær for migration, den 2. maj.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0