Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Opkald mellem prins og emir løsner spændinger i Qatar-konflikt

8. september 2017 23:06
29 0
Opkald mellem prins og emir løsner spændinger i Qatar-konflikt

Fire lande har boykottet Qatar i flere måneder. Nu er der telefonisk diplomati på allerhøjeste niveau.

Den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, talte fredag i telefon med emiren fra Qatar, Tamim bin Hamad al-Thani. Det rapporterer statsmedier fra både Saudi-Arabien og Qatar.

- I forbindelse med opkaldet gav emiren fra Qatar udtryk for, at han ville skabe dialog og diskutere de krav, som de fire arabiske lande har stillet, for at sikre alle landenes interesser, skriver det saudiarabiske, statslige, nyhedsbureau SPA ifølge Reuters.

- Detaljerne vil blive offentliggjort senere, når Saudi-Arabien er blevet enige med De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten, skriver SPA.

De fire lande beskylder den lille ørkenstat for at skabe uro i regionen. Flere andre kritikere er kommet til siden.

Landene afbrød diplomatiske forbindelser til Qatar i juni, og dermed er det lille emirat i praksis isoleret i regionen. Qatar beskyldes for at støtte ekstremistiske grupper økonomisk.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0